Dansk Engelsk Tysk Norsk Japansk
 
Nyheder
Artikler

Et par tommelfingerregler til en god kop the

ARTIKLER

Få Deres the lige som De vil have den

Der findes en række tommelfingerregler inden for thebrygning, som er til for at give alle os, der elsker the, en smukt afstemt kop the gang på gang.

Man siger, at der skal en teskefuld the til en sort kop the, mens der skal en halv teskefuld til en kop grøn eller hvid the.

For at beskytte theens smag er det bedst at bruge metalfiltre fremfor papirfiltre og gerne et filter, der giver theens blade plads til at folde sig ud. Hvis De har god tid, er den ideelle løsning at lade bladene trække løst i thekanden for derefter at si dem fra thevandet og hælde theen over i en ny kande. Denne proces kaldes at dekantere thevandet.
 

Trækketid

Trækketiden er, ikke overraskende, en meget vigtig del af thebrygningen. Trækketiden har afgørende betydning for, om theen kommer til at smage vandet eller bitter.

Generelt set brygger De en god kop the ved at bringe koldt vand fra hanen i kog. Når vandet koger hælder De det friskkogte vand i kanden, hvis De tilbereder sort the, mens De lader vandet stå og køle til omkring 70 til 80 graders varme, når De tilbereder grøn the.

For mange sorte theer med garvesyre gælder det, at de skal trække omkring 6 minutter, mens sorte theer uden garvesyre ofte skal trække i 8 til 10 minutter i kalkholdigt vand. Anvender man kildevand, kan trækketiden afkortes. Grønne theer har som regel en individuel trækketid fra the til the. Brug eventuelt et theur til at holde øje med, hvor længe theen har trukket.

Når theen har trukket er den klar til at blive serveret. The med garvesyre skal dog først dekanteres, hvis De har ladet thebladene ligge løst i det varme vand.  Husk omrøring hvis the-bladene trækker frit flydende i thekanden.

Det er vigtigt at nævne, at trækketiden skal tilpasses den individuelle smag. Nogen kan lide deres the mild i smagen, mens andre gerne vil have en stærk the. 

Tommelfingerreglerne hjælper dog på vej til et godt resultat med rigtigt mange forskellige thetyper, og når De har brygget en blanding et par gange, vil De vide, præcis hvordan De foretrækker at tilberede denne the.
 

Perchs TeaTimer

Som en hjælp til at brygge en perfekt kop the hver gang har A.C. Perchs fået udviklet en app til iPhone og iPad. Med Perchs TeaTimer kan De let finde den anbefalede trækketid til Deres yndlingsthe, og det indbyggede theur hjælper Dem med at overholde trækketiden. De har også mulighed for selv at justere trækketiden og gemme den, så De fremover får theen præcis, som De vil have den, hver gang.

App’en indeholder desuden information om de forskellige theer, samt direkte link til theen i A.C. Perchs mobilshop, så det er endnu lettere at bestille ny the.

 

God fornøjelse med thebrygningen! 

Søgeresultater
160,-
Pr. 100g
Køb her
140,-
Pr. 100g
Køb her
103,-
Pr. stk.
Køb her
60,-
Pr. stk.
Køb her
120,-
Pr. 100g
Køb her
288,-
Pr. stk.
Køb her
60,-
Pr. stk.
Køb her
46,-
Pr. 100g
Køb her
Because