Dansk Engelsk Tysk Norsk Japansk
 
Nyheder
Artikler

En verden af chai

ARTIKLER

En verden af chai

Den the vi drikker, og måden vi drikker den på, forandrer sig hele tiden. Ligesom det er tilfældet med mange andre drikke og spiser, ændrer vores smag for te sig ind imellem, når vi støder på nye produkter eller kulturer, der udvikler vores vaner og præferencer. En af de tendenser, der virkeligt har bidt sig fast, og som ser ud til at være kommet for at blive, er Chai-the. Chai-theen stammer fra Indien og Pakistan, der også kaldes det indiske subkontinent.

Theen er blevet populær, fordi den er fyldig og smagfuld, samtidigt med at den er mild og sød. Inderne og pakistanerne opnår denne balance ved at støde kanel, nelliker, kardemomme, anis, ingefær, peber og laurbærblade for derefter at tørstege krydderiblandingen på en pande. Krydderierne blandes nu op med en sort te, for eksempel en Assamte.

Denne blanding koges op med en fed mælk, så de kraftige krydderier får et mildt og lækkert modspil. Mange tilføjer også honning, der giver chai-theen en skøn sødme.  

Mangfoldig og populær

I det indiske subkontinent har hver region sin egen version af chai-theen, og derfor vil nogle blandinger indeholde appelsin, æble eller andre ingredienser, der er særegne for netop denne chai-blanding. Mangfoldigheden af opskrifter giver chai-theen en fleksibilitet, der gør den let tilpasselig i andre kulturer. Det har gjort chai-theen populær verden over fra Nepal over Europa og Skandinavien til USA.

I Danmark er chai latte i særdeleshed slået igennem på cafeer overalt i landet som et alternativ til de forskellige former for kaffe, der ofte findes på menukortet. Chai latte er oprindelige en amerikaniseret version af chaien, inspireret af caffe latten. Som det er tilfældet med mange andre kulinariske skikke, der importeres fra Østen til Vesten, er chai latten noget mildere end mange af de oprindelige chai-blandinger. 

Chai er desuden blevet populær i en instant pulverform, der er let at blande op med forvarmet mælk derhjemme, men der er også mange, der er begyndt at eksperimentere med at lave deres egen chai-the fra bunden. Særligt i vinterhalvåret og op til jul er chai-theen skøn som varm og energifyldt drik, der dufter af jul og hygge på grund af de mange lækre krydderier, vi også kender fra julebag. Derfor er chai også en oplagt værtindegave til julens små sammenkomster.

Søgeresultater
46,-
Pr. 100g
Køb her
60,-
Pr. stk.
Køb her
99,-
Pr. stk.
Køb her
103,-
Pr. stk.
Køb her
99,-
Pr. stk.
Køb her
95,-
Pr. stk.
Køb her
255,-
Pr. stk.
Køb her
80,-
Pr. stk.
Køb her
Because