Dansk Engelsk Tysk Norsk Japansk
 
Nyheder
Artikler

Teposer fra A. C. Perch’s Tehandel – hvilken forskel!

ARTIKLER

 

Gennem tiderene har måden, vi nyder te på, ændret sig markant. I dag forbinder rigtigt mange instinktivt det at lave en kop te med en tepose og en omgang kogende vand, men sådan har det selvfølgeligt ikke altid fungeret (og det gør det naturligvis heller ikke altid i dag). 

 

Teposen introducerer 'fast tea'

Teposen har lidt over hundrede år på bagen. Før 1908, hvor Thomas Sullivan opfandt den første tepose, drak alle teentusiaster det eneste alternativ, de kendte – løs te, der blev tilberedt i en tepotte.

Det havde - og har stadig - nogle klare fordele at tilberede teen på denne måde, blandt andet fordi teblade af alle typer kunne flyde frit i vandet og frigive deres smag uhindret.

Men det var også besværligt, for man skulle altid tilberede en hel potte te ad gangen, også selvom man ikke havde tid til at drikke den, afmåle mængden af te fra gang til gang, og så skulle både kop og tepotte gøres rent bagefter. 

For den stadigt mere travle borger i teelskende lande som England var Thomas Sullivans opfindelse genial – nu kunne man nemt og hurtigt brygge en enkelt kop te til sig selv og komme af sted ud af døren på ingen tid.

Det gik dog udover de former for te, der ikke egnede sig til at komme i en pose, hvilket betød at de kraftige og finbladede teer pludselig fik en væsentlig konkurrence fra de såkaldte CTC-teer og fannings, der viste sig at være ideelle til den nye pakningsform. 

 

Det vigtige materialevalg

De allerførste teposer blev produceret af silke – et materialevalg, man dog hurtigt gik væk fra. Silken blev afløst af gazeposen, der igen blev afløst af papirsposen.

Problemet med papirposerne, der stadig den dag i dag er populære, er, at de ofte afgiver en lidt tør, celluloseagtig smag, der spiller ind som en ærgerlig komponent i den samlede oplevelse af teen.

 

Perch's forener smag med en travl hverdag 

For at bevare den rene smagsoplevelse fra den enkelte teblanding bruger A. C. Perch’s i stedet teposer udformet i gastronomisk nylon. Fordelene ved gastronomisk nylon er mange, men vigtigst af alt er, at teposer i nylon ikke afgiver nogen form for smag. Det betyder en fuldkommen te-oplevelse hver gang, og det er essentielt at kunne tilbyde for et brand, der er tæt knyttet til høj kvalitet og integritet.

Med det pyramideformede design, som blev kendetegnene for A. C. Perch’s teposer, blev vi desuden i stand til at pakke storbladede kvalitetsteer uden at knuse deres blade, hvilket åbnede en verden af nye muligheder op, når det gjaldt udvalget inden for vores teposer.  

De nye nylonposer er pakket enkeltvis i lufttæt emballage, så aroma og bouquet for den individuelle te bevares. Teposerne gør hverdagen nemmere, særligt for erhvervsdrivende inden for restaurationsbranchen og lignende steder, hvor der er behov for at kunne tilbyde et bredt udvalg af kvalitetsteer, samlet på elegant vis og lige til at tilberede.

 

A. C. Perch’s har ligeledes udviklet flotte præsentationsæsker, der både kan benyttes privat og i erhvervsmæssige sammenhænge.  

Søgeresultater
355,-
Pr. stk.
Køb her
Because