Dansk Engelsk Tysk Norsk Japansk
 
Nyheder
Artikler

Guide til et udvalg af verdens skønne thesaloner

ARTIKLER

Verden byder på mange unikke theoplevelser, og rejser De til nogle af dens storbyer, vil De have mulighed for at besøge nogle fantastiske thesaloner. Hvad enten De gerne vil nyde en theoplevelse ud over det sædvanlige i en thesalon herhjemme eller i udlandet, deler vi gerne ud af vores erfaringer. Vi har her udarbejdet en lille guide til thesaloner, der uden tvivl er et besøg værd.

 

London: Claridge’s Afternoon Tea

Adresse: Claridge’s, Brook St. Mayfair, London W1K 4HR

Åbningstider: Daglig servering kl. 15.00, 15.30 og 17.00 eller 17.30.

Hotellet Claridge’s i London byder hver dag på afternoon tea, og deres raffinerede udvalg af lækkerier har gjort dem så populære, at mange booker tid hos dem tre måneder forud for deres besøg. På menukortet findes en klassisk afternoon tea, en champagne-udgave samt en sæsonbetonet menu. Alle menuer inkluderer et udvalg af 40 skønne teer, engelske sandwiches og kager. Der har desuden modtaget Tea Guilds pris for Best Afternoon Tea i 2006, 2011 og 2012. Uden tvivl et besøg værd, hvis De er i London.  

    

 

 

Paris: Mariage Frères

Adresse: 30 rue du Bourg-Tibourg, Paris 4e

Åbningstider: ”Tea Delights” hver dag 12 til 18.30, Afternoon Tea mellem 15.00 og 18.30.

På menukortet hos franske Mariage Frères finder De et lækkert, franskinspireret udvalg af sandwiches til det imponerende sortiment af te. De kan blandt andet nyde sandwiches med foie gras, vert provence grøntsager, croque monsieurs med røget laks og pattiserie inspireret af kolonialtiden. De kan desuden nyde brunch, frokost og cocktails hos Mariages Frères ved Musée du Louvre og kombinere oplevelsen med et besøg på det verdensberømte museum.       

 

 

New York: Lady Mendl’s Tea Salon

Adresse: 56 Irving Place New York, NY 10003

Åbningstider: Mandag til fredag serveres afternoon tea enten kl. 15.00 eller kl. 17.00. Lørdag og søndag serveres te kl. 12.00, 14.30 og 17.00. Husk at reservere i forvejen, hvis De ønsker Afternoon Tea med 5-retters menu. 

De får romantik i New York og ægte New Yorker-stemning med et besøg hos The Inn at Irvings Place og deres skønne tesalon ”Lady Mendl’s Tea Salon”. Salonen, der er designet i victoriansk stil, er særligt kendt for sin Afternoon Tea med tilhørende 5-retters menu, der byder på alt, der hører sig til af engelske fingersandwiches, scones med clotted cream og marmelade osv. Lady Mendl’s Tea Salon består af flere fine rum heriblandt Elsie de Wolfe og Marbury Room, der anvendes til større selskaber, bridal showers og baby shower.   

 

 

 

Singapore: TWG Tea Salon and Boutique

Adresse: ION Orchard, 2 Orchard Turn, #02-21, Singapore 238801

Åbningstider: Tetid ligger mellem 15.00 og 18.00. 

Hvis De er så heldig at skulle en tur til Singapore, er TWG Tea Salon and Boutique anbefalelsesværdigt. Der er tale om en kæde af tebutikker og tesaloner, så De findes på flere adresser. Her kan De vælge mellem menuer som Chic og Fortune eller tage en Tea Time à la carte og nyde teen i en pulserende storby med en tradition, der rækker langt tilbage, når det handler om tehandel. De finder desuden vegetariske menuer på kortet.  

 
 
 
 

København: A. C. Perch’s Tea Room 

Adresse: Kronprinsensgade 5, 1. Sal, 1114 København K.

Åbningstider: Man-fre kl. 11.30 – 17.30 og 11-17, samt søndage i julen 11 – 17.30.

Er De hjemme eller på besøg i København, er Perch’s Tea Room naturligvis stedet for theentusiaster. På 1. sal på Kronprinsensgade 5, kan De nyde et eksklusivt udvalg af verdens bedste theer. Dertil fås blandt andet et udvalg af engelske fingersandwiches, scones med clotted cream, lemon curd og marmelade, skaldyrssalat, smagfulde oste serveret med groft brød og lækre kager for enhver smag.

Omgivelserne er intime og stemningsfyldte hos os i Perch’s Tea Room, så det er en god ide at bestille plads forud. Vi glæder os til at byde Dem hjerteligt velkommen.     

Søgeresultater
399,-
Pr. stk.
Køb her
695,-
Pr. stk.
Køb her
155,-
Pr. stk.
Køb her
155,-
Pr. stk.
Køb her
155,-
Pr. stk.
Køb her
55,-
Pr. stk.
Køb her
55,-
Pr. stk.
Køb her
55,-
Pr. stk.
Køb her
Because