Dansk Engelsk Tysk Norsk Japansk
 
Nyheder
Artikler

Ice tea: sommerdrikke der køler og forfrisker

ARTIKLER

Ice tea blev opfundet ved et tilfælde ved verdensudstillingen i St. Louis i 1904, men det har ikke forhindret den forfriskende og sommerlige udgave af the i at blive et populært alternativ til varm the.

Det er pudsigt, at netop ice tea er blevet en populær drik til sommer og forår, for i virkeligheden bør man drikke noget varmt, når det er varmt. Afveksling fryder dog til hver en tid, og en god ice tea er heldigvis lige så let at tilberede som en tradtionel kop the.  

Her får De tips til at lave Deres egne sommerfriske ice teas. De får gode råd til grundopskriften og masser af inspiration til variationer af ice tea, De kan afprøve hjemme. 

 

Generelle tips til ice tea

Når De tilbereder ice tea, får De det bedste resultat ved at hælde det varme thevand direkte over en god mængde isterninger. Thevandet skal have trukket og thebladene fjernes, inden de hælder thevandet over isterningerne.

Mødet mellem det varme thevand og de kolde isterninger skaber en chock-køleeffekt, som simpelthen sikrer et bedre resultat, end hvis De blot fortynder theekstrat med isvand og lader dette stå i køleskabet over natten.  

Ice tea laves ofte på frugttheer, men De kan sagtens også lave ice tea på mere seriøse theblade, der ikke smager af bær eller, men som smager rent af the. Isthe der er lavet på naturlige theblade (hvid, grøn, Oolong- eller sort the uden aroma, krydderurter eller frugtstykker) vil ofte byde på meget fine smagsnuancer og udgøre et godt alternativ til de mere sødlige istheer, man ofte vil lave på en base af frugtthe.   

Ice tea med fersken

Smag til med rørsukker, honning eller krydderurter

Ice tea kan til enhver tid sødes eller krydres efter smag og behag. Rørsukker og honning er populære til at søde en ice tea, der for eksempel kan være lavet på English Breakfast Tea eller en anden sort the. Begge kan naturligvis bruges til at søde en hvilken som helst istheblanding, De laver.

Desuden kan krydderurter som mynte, basilikum eller frisk citronmelisse både pynte på theglassets kant og bruges til at give et ekstra pift af smag i selve istheen. Eksperimenter med forskellige blandinger, til De finder frem til Deres personlige yndlingsblandinger.  

 

 

Pynt med citron, hindbær eller jordbær 

Ice tea skal forfriske og mange kan godt lide at putte en skive citron eller lime i deres kølige drik. Ligesom med krydderurterne kan De også vælge at bruge citronen til at pynte på glassets kant. Jordbær og hindbær og andet frugt kan ligeledes bruges både i ice teaen for at give smag og som flot pynt.

De kan for eksempel blande et par friske hindbær i en isthe baseret på en mild Oolong-the og smage denne til med rørsukker eller honning for en lækker, sødligt forfriskende drik.  

I det hele taget er det kun fantasien og smagsløgene, der sætter grænser for kreatviteten, når det kommer til en hjemmelavet ice tea. 

 

 

Tilbehør til den lille sult 

Når De nyder en kølig kop ice tea, kan det være, De også får lyst til en smule at spise. Ligesom ved traditionel the, er mulighederne for et lækkert tilbehør mange, for eksempel kan De lave et par fine fingersandwiches til Deres drik. De kan naturligvis også hente inspiration fra dessertkortet hos Perchs og nyde nogle lækre små kager eller friskbagte scones med lemon curd til deres isthe.  

 

Opskrift til inspiration

Her får De en opskrift på en af vores favorit ice teas, Sencha isthe. Denne grønne isthe får en flot farve og er herligt læskende i sommervarmen.

Sencha ice tea 

  • 5 tsk Sencha-the
  • 1 liter vand (80 grader)
  • 10 store stykker kandis (evt. rørsukker/ honning)

Theen brygges med en stor si, så bladene let kan fjernes. Sukkeret tilsættes, mens theen trækker. Theen trækker i 7 minutter, hvorefter bladene fjernes. Theen ckock-nedkøles over masser af isterninger. 

Opskriften på Sencha ice tea er fra Stine Hincheldey Alwéns bog Afternoon Tea, der er fyldt med inspiration til the og bagværk, der kan nydes året rundt. Bogen kan købes her.  

 

 

Søgeresultater
299,-
Pr. stk.
Køb her
89,-
Pr. stk.
Køb her
85,-
Pr. stk.
Køb her
103,-
Pr. stk.
Køb her
48,-
Pr. 100g
Køb her
40,-
Pr. stk.
Køb her
80,-
Pr. stk.
Køb her
160,-
Pr. 100g
Køb her
50,-
Pr. 100g
Køb her
Because