Dansk Engelsk Tysk Norsk Japansk
 
Nyheder
Artikler

A.C. Perchs åbner i Aarhus den 23 august 2013

ARTIKLER

PRESSEMEDDELELSE

A.C. Perchs Thehandel åbner i Aarhus

 

Fredag den 23. august kl. 11.30 åbner A.C. Perchs Thehandel og  Perchs Tea Room i Aarhus.

 

Europas næst ældste the-forretning, A.C. Perchs Thehandel, åbner forretning og the-salon i Aarhus. Fra den 23. august bydes der på mere end 150 kvalitets-theer fra hele verden, scones, sandwich, kager og marmelader i den nye forretning og the-salon i Volden. The har en nærmest magisk evne til skabe harmoni og balance, og som et af verdens ældste og mest udbredte nydelsesmidler betages flere og flere af denne enestående eliksir.

”Vi har længe ønsket at åbne en forretning i Aarhus, og gennem årene har vi fået mange positive opfordringer fra vores kunder i Jylland.” Siger Stine Hincheldey Alwen, der sammen med broderen Christian Hincheldey er 5 generation i A.C. Perchs Thehandel. ”Heldigvis faldt alle brikker på plads da vi i foråret fandt en helt fantastisk forretning i Latinerkvarteret på Volden nr. 3”.

 

”Det var afgørende for os at finde en placering, der understøttede the-handlens historiske virke, og den nye forretning ligger i en smuk gammel bygning med store højloftede rum og flotte glaslofter”, forsætter Stine Hincheldey”. Vi kan ikke klone den 178 år gamle forretning i København, men vi kan forsøge at skabe genkendeligheden og den samme ånd og passion for den ædle drik, som er hele fundamentet i vores koncept.

 

Forretningen indvies af museumsdirektøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, som beretter om handelen i Latinerkvarteret i Århus i starten af 1800 tallet. Latinerkvarteret var allerede i starten af 1800-tallet centrum for intensiv handel, men gaderne Volden, Graven og Borggade kan dateres helt tilbage fra vikingetiden, hvor Aarhus var omkranset af en halvformet forsvarsvold.

 

I forbindelse med åbningen den 23. august bydes der på forskellige theer samt et udvalg af smagsprøver fra menukortet med scones, finger sandwich, kager og delikatesser. På åbningsdagen byder Perchs på et væld af gode tilbud samt et par gratis smagsprøver til at tage med hjem. Alle handlende i århusforretningen modtager endvidere i resten af august og september måned en gratis the-dåse til opbevaring af the.

 

More Wood

Den nye forretning i Aarhus er blevet til i samarbejde med den århusianske møbelsnedker Till Olesen fra More Wood Møbelsnedkeri i Risskov.  ”Till har en fantastisk evne til at fange ånd og stil i sine møbler. Han drives af trangen til at påvirke og udvikle begrebet inventar, og arbejder fokuseret med detaljer og materiale-sammensætning” siger Christian Hincheldey.  www.morewood.dk

 

Information

Sted: Volden 3, 8000 Aarhus C
Tid: 23. august 2013 kl. 11.30

Kontakt: Stine Hincheldey Alwen 24665530 & Christian Hincheldey 23314775

Information og bordreservation:  www.perchs.dk  www.perchstearoom.dk

 

 

Søgeresultater
60,-
Pr. stk.
Køb her
60,-
Pr. stk.
Køb her
60,-
Pr. stk.
Køb her
120,-
Pr. 100g
Køb her
288,-
Pr. stk.
Køb her
60,-
Pr. stk.
Køb her
46,-
Pr. 100g
Køb her
85,-
Pr. 100g
Køb her
Because